Byg en baseline og følg fremdriften

Byg aktiviteterne op, sæt en varighed på hver og kæd dem sammen i den rækkefølge, fagene følger, så den kritiske vej falder ud af sig selv. Grupper arbejdet, som du vil rapportere det senere, efter fag, efter zone eller efter fase.

Hvorfor: Tidsplanen er dit løfte om, hvornår arbejdet er færdigt. En klar kritisk vej adskiller de forsinkelser, der reelt skubber slutdatoen, fra dem, der kun æder slæk.

Gem den aftalte tidsplan som en baseline, før den første spade sættes i jorden. Herfra læses hver opdatering op mod denne frosne kopi.

Hvorfor: Uden en baseline er der intet at være forsinket i forhold til. At fryse den er det, der gør en plan til en målestok, der holder, når en tidsfristforlængelse skal begrundes.

Registrer faktiske start- og slutdatoer og de timer, der er bogført fra pladsen, så tidsplanen afspejler, hvad sjakkene reelt lavede i denne periode.

Hvorfor: En tidsplan, ingen opdaterer, er fiktion allerede i anden uge. At føre pladsdata tilbage er det eneste, der holder prognosen ærlig og slutdatoen troværdig.

Hold den opdaterede tidsplan op mod baseline, og aflæs skredet og det resterende slæk. Den avancerede visning viser den kritiske vej forskyde sig, efterhånden som hver fremdriftsopdatering lander.

Hvorfor: En afvigelse, der opdages tidligt, er stadig en beslutning, du kan træffe. Hele pointen med opfølgning er at handle på et to-ugers skred nu, ikke at dokumentere et to-måneders skred til sidst.